Clicky

UpphafssÝ­a ═slendingabˇkar Frˇ­leikur um tilur­ ═slendingabˇkar
Um ŠttfrŠ­i ß ═slandi
Heimildir ═slendingabˇkar
Mannt÷l ß ═slandi
Um kirkjubŠkur
Nokkrir merkir ŠttfrŠ­ingar
Hvernig nota skal ═slendingabˇk
Nokkrar algengar spurningar
╔g hef glata­ lykilor­inu mÝnu
Skilmßlar um notkun
English Summary

═slensk erf­agreining  Fri­rik Sk˙lason ehf. 
© 1997 - 2017
═slensk erf­agreining ehf. og Fri­rik Sk˙lason ehf. Allur rÚttur ßskilinn.



NOKKRIR ÆTTFRÆÐINGAR


ĂttfrŠ­in ß sÚr langa s÷gu ß ═slandi og eins og gefur a­ skilja hafa fj÷lmargir fengist vi­ ■ß i­ju ß li­num ÷ldum. HÚr ß eftir er minnst ß nokkra ■eirra, en eins og gefur a­ skilja er sß listi engan veginn tŠmandi.

  • Ari „frˇ­i“ Ůorgilsson (f. 1067 d. 1148)
    Af ritum hans hefur ekkert var­veist nema ═slendingabˇk. Hann er ■ˇ talinn hafa sami­ frumdr÷gin a­ Landnßmu og Noregskonungas÷gum. ═ ═slendingabˇk eru Šttir raktar og Ý Landnßmu eru ni­jat÷l landnßmsmanna.
  • Sturla ١r­arson (f. 1214 d. 1284)
    Sturla reit ═slendingas÷gu en Ý henni eru raktar helstu h÷f­ingjaŠttir Sturlungaaldar. Hann er einnig talinn hafa ßtt ■ßtt Ý ritun Landnßmu.
  • Magn˙s „pr˙­i“ Jˇnsson (f. um 1525 d. 1591)
    Ăttart÷lubˇk hans er ekki ■ekkt, en h˙n var l÷g­ til grundvallar m÷rgum sÝ­ari Šttart÷lubˇkum.
  • Jˇn „yngri“ Gunnlaugsson (f. um 1640 d. fyrir 1703)
    Tˇk saman Šttart÷lubˇk ßri­ 1684 og tileinka­i Jˇni sřslumanni Ůorlßkssyni. Sigur­ur Jˇnsson ß H÷skuldsst÷­um Ý Brei­dal jˇk vi­ ■ß bˇk ßri­ 1691.
  • Jˇn Halldˇrsson (f. 1665 d. 1736)
    Ăttart÷lubˇk Jˇns er til Ý frumriti sem a­ vÝsu er ekki heilt, en afskrift sÚra ┴sgrÝms Vigf˙ssonar (1758-1829) er til Ý heilu lagi og ljˇsprentun af ■vÝ kom ˙t ßri­ 1983. Ăttart÷lubˇkin er var­veitt Ý safni Jˇns Sigur­ssonar ß handritadeild Landsbˇkasafns-Hßskˇlabˇkasafns.
  • Ëlafur Gu­mundsson SnˇksdalÝn (f. 1761 d. 1843)
    Ăttart÷lusafn SnˇksdalÝns er um 1000 sÝ­ur (Ý foliostŠr­). Hann afrita­i ■a­ a.m.k. ßtta sinnum og bŠtti jafnan vi­ nřjum Šttli­um. Safni­ kom ˙t ßri­ 1985 Ý ljˇsprentun Ý ■remur bindum.
  • Jˇn Fri­rik EspˇlÝn (f. 1769 d. 1836)
    Ăttart÷lubŠkur Jˇns EspˇlÝns eru miklar a­ v÷xtum og a­ hluta bygg­ar ß safni Ëlafs SnˇksdalÝns. Allt safni­, ßtta bindi, kom ˙t Ý ljˇsprentun auk nafnaskrßa ß ßrunum 1980-83. GÝsli Konrß­sson, lŠrisveinn og vinur Jˇns, lřsti honum svo: „FrÝ­ur var hann sřnum og mikill vexti; hŠ­ hans var 73 ■umlungar, en yfir axlir og brjˇst 50 ■uml. a­ d÷nsku mßli; arma■rekinn, f÷gur h÷ndin, Ý smŠrra lagi eftir vexti og skˇfŠtur snotrir [...] ljˇseygur og augun Ý stŠrra lagi og opineygur og heldur rřnd ß efri ßrum, en sß lengst af afarvel ß bˇk.“
  • Bogi Benediktsson (f. 1771 d. 1849)
    Hann reit SřslumannaŠfir og segir svo um ■etta framtak sitt: „Ůa­ eg reisti mÚr ■ann hur­arßs um ÷xl, a­ gera tilraun a­ uppg÷tva sřslumenn ß ═slandi var enganveginn Ý ■vÝ tilliti, a­ eg gŠti gert ■a­ verk fullkomi­ (hva­ fßum mun takast), heldur til a­ vekja frˇ­a menn a­ umbŠta ■a­ ■eir geta og lei­rÚtta, svo ef hver tŠki vi­ af ÷­rum og umbŠtti, a­ verki­ yr­i a­ lokum nokkurn veginn fullkomi­, a­ minnsta kosti yfir 16. og 17. ÷ldina.“
  • SteingrÝmur Jˇnsson (f. fyrir 1769 d. 1845)
    Jˇn Ůorkelssson taldi Šttart÷lur SteingrÝms biskups afar gˇ­ar yfir Šttir ß milli Ůjˇrsßr og Lˇnshei­ar. Ăttart÷lur SteingrÝms eru var­veittar ß handritadeild Landsbˇkasafns-Hßskˇlabˇkasafns me­ hendi Jˇns Sigur­ssonar.
  • Bjarni Gu­mundsson (f. 1829 d.1893)
    Ăttart÷lu-Bjarni skrifa­i fj÷ldann allan af Šttart÷lum. Mesta samfellda rit hans er 10 binda verk, r˙mar 4900 sÝ­ur. Hann arfleiddi Hannes Ůorsteinsson a­ ritum sÝnum sem kom ■eim ß Landsbˇkasafni­. Hannes ritar eftirfarandi or­ framan vi­ sÝ­asta bindi ■eirra: „Ůessar Šttat÷lubŠkur Bjarna Gu­mundssonar eru mj÷g athugaver­ar og ˇnßkvŠmar, n÷fn manna vÝ­a hro­alega misritu­ og alla vega afb÷ku­, svo og sta­an÷fn. Ăttli­ir eru og mj÷g vÝ­a skakkt raktir, anna­hvort af ■vÝ a­ h÷f. hefur aflaga­ Šttat÷lur ■Šr, er hann reit eftir, e­a tengt Šttirnar sjßlfur saman einhvern veginn ˙t Ý blßinn e­a eftir r÷ngum s÷gus÷gnum.“
  • Einar Jˇnsson (f. 1853 d. 1931)
    Einar skrifa­i Ăttir Austfir­inga, og haf­i um ■a­ a­ segja: „Mig hefur langa­ til, a­ Ăttir Austfir­inga yr­u skipulegri og au­veldari a­ formi og fyrirkomulagi, og vitund meira af s÷gulegum atri­um Ý ■eim, en tÝ­kast hefur Ý Šttat÷lum vorum. En miki­ brestur ■ˇ ß, a­ vel sÚ, einkum a­ ■vÝ er snertir s÷guleg atri­i. Ůeir menn, sem hÚr eftir vinna a­ Šttat÷lum, Šttu a­ gera meira af ■vÝ, en gert hefur veri­, svo a­ Šttat÷lurnar ver­i ekki tˇmt nafnatal.“
  • Jˇn Ůorkelsson (f. 1859 d. 1924)
    Hann reti m.a. ═slenzkar ßrtÝ­askrßr, en ■Šr voru gefnar ˙t Ý Kaupmannah÷fn ß ßrunum 1893-1896. „Ůa­ vŠri eflaust hagfelt til ■ess a­ halda vi­ ŠttfrŠ­i ß ═slandi, a­ t. a. m. hjˇn ˙tvegu­u sÚr Šttart÷lur sÝnar og ritu­u ■ar Ý n÷fn barna sinna jafnˇ­um og svo ni­jar ■eirra, ■egar fram li­u stundir, hver af ÷­rum, ni­ur af ni­, og mundi ■ß reka a­ ■vÝ, a­ hver kynni Štt sÝna. Yr­i ■etta nokku­ svipa­ Šttart÷lum einstakra Štta frß forn÷ld.“
  • Hannes Ůorsteinsson (f. 1860 d. 1935)
    Hannes gaf ˙t Ăvi lŠr­ra manna sem var­veitt er ß Ůjˇ­skjalasafni og er megin uppista­an Ý ═slenskum Šviskrßm. Hannes segir svo um fyrstu kynni sÝn af ŠttfrŠ­i: „En hin fyrstu verulegu kynni mÝn af Ýslenzkri mannfrŠ­i (Personalhistorie) hˇfust, ■ß er eg var um 11 ßra gamall. Ůß fÚkk eg lßna­ ß nŠsta bŠ 11. bindi lŠrdˇmslistafÚlagsritanna me­ prestatali Hannesar biskups yfir SkßlholtsbiskupsdŠmi [...] lŠr­i eg prestatal ■etta nŠr utan a­ og hef sÝ­an veri­ nokkurn veginn stßlsleginn Ý prestan÷fnum og ßtt mj÷g hŠgt me­ a­ muna n÷fn og ßrt÷l."
  • Jˇsafat Jˇnasson, ■ekktur undir nafninu Steinn Dofri (f. 1875 d. 1966)
    Ăttartala Pßls Eggerts Ëlasonar. Steinn Dofri skrifa­i eftirfarandi or­ Ý formßla a­ B˙tum ˙r Šttars÷gu ═slendinga Ý Vesturheimi 1921: „LÝtur svo ˙t, a­ sß muni ver­a endirinn ß s÷gulegu og ŠttfrŠ­islegu st÷rfunum mÝnum, a­ ■au rotni Ý ˇbygg­um lands ■essa ˇlokin, ■vÝ a­ ■eir sem v÷ldin hafa og fÚ­, hafa lengi ekki lßtist sjß mig nÚ gefi­ ■vÝ gaum sem Úg hefi veri­ a­ vinna fyrir s÷gu Šttjar­ar minnar.“
  • PÚtur ZophonÝasson (f. 1879 d. 1946)
    VÝkingslŠkjarŠtt. „Eitt sinn ger­i eg ■a­ a­ gamni mÝnu, a­ eg rakti spÚkopp Ý hŠgri kinn aftur um 400 ßr.“
  • Pßll Eggert Ëlason (f. 1883 d. 1949)
    Pßll skrifa­i ═slenzkar Šviskrßr frß landnßmstÝma til ßrsloka 1940 Ý fimm bindum. „Tekizt hefir betur en eg bjˇst vi­ a­ taka saman rit ■etta (hafi­ var ■a­ Ý marsmßnu­i 1940 og ■vÝ loki­ 1947), en aldrei hefir ■a­ veri­ mÚr lj˙ft verk.“
  • Gu­ni Jˇnsson (f. 1901 d. 1974)
    BergsŠtt: Ni­jatal Bergs hreppstjˇra Sturlaugssonar Ý Brattholti. Um vi­t÷kur fyrstu ˙tgßfu BergsŠttar skrifa­i Gu­ni: „ [...] vŠnst ■ˇtti mÚr um s÷guna af konunni, sem sag­ist geyma BergsŠttina sÝna Ý eldh˙sskßpnum hjß sÚr, svo a­ h˙n gŠti gripi­ til hennar hvenŠr sem vŠri, ef h˙n ■yrfti a­ rifja eitthva­ upp e­a lßta hana minna sig ß. Grunur minn er sß, a­ fleiri konur hafi fari­ ■annig a­.“
  • Einar Bjarnason (f. 1907, d. 1982)
    Prˇfessor Ý ŠttfrŠ­i. H÷fundur ritsins ═slenskir Šttstu­lar, en ■ar segir me­al annars „ĂttfŠrslur mi­aldaŠttanna sty­jast a­ mestu leyti vi­ fornbrÚfin og brjˇta a­ m÷rgu leyti Ý bßg vi­ ■a­, sem sÚzt hefur raki­ ß prenti. ╔g hef stu­zt vi­ rannsˇknir řmissa annarra frŠ­imanna Ý ■essum efnum, einkum Steins dofra, ŠttfrŠ­ings, sem mj÷g vÝ­a hefur rutt veginn, en ni­urst÷­ur mÝnar eru ekki ŠtÝ­ hinar s÷mu sem hans. ╔g hef leitazt vi­ a­ tilgreina heimildir ■ar sem ■ess er ■÷rf og a­ fŠra r÷k fyrir ßlyktunum mÝnum, en ■ess hvors tveggja hafa menn sakna­ Ý m÷rgum ritger­um, sem raki­ hafa Šttir.“
  • Indri­i Indri­ason (f. 1908)
    Indri­i setti saman Ăttir Ůingeyinga og lřsir nßlgun sinni svo: „╔g vil fyrst og fremst draga fram og koma Ý ljˇsi­ ■eim frˇ­leik sem unnt er um forfe­ur okkar. Ůeim frˇ­leik sem allur almenningur hefur ekki a­gang a­ en kynni ■ˇ a­ vilja frŠ­ast um og sem gagnlegt mŠtti teljast a­ koma ß framfŠri. Me­ hli­sjˇn af ■vÝ tel Úg litlu skipta hva­ gerzt hefur Ý ßrt÷lum, atvinnu og nßmsframhaldi samtÝ­armanna, sÝ­ustu ßratugina einn e­a tvo, ■ˇtt allt slÝkt sÚ e­lilegur og framhaldandi ■ßttur hvers ni­jatals, [..]“

Fara efst ß sÝ­u